Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
april 2001
Kulturbro i politisk vakuum
Ingen har politisk ansvar for Kulturbro 2000
CulturCommentar:
Kulturbroens økonomi er sammensat af store økonomiske bidrag fra en lang række offentlige kilder, væsentligst den danske og svenske stat og de lokale myndigheder. Denne form for patchwork-økonomi er en helt almindelig foreteelse for kulturinstitutioner. Her er der dog det særlige, at der ikke er nogen hovedbidragyder og at der er tale om en fond, hvis eneste formål er at bruge pengene. Fonden har som sådan ikke nogen identitet.
Bestyrelsen for fonden er ikke politisk valgt, men udpeget for at opnå den nødvendige gennemslagskraft og den rette organisatoriske balance - og de enkelte medlemmer har selvsagt den fornødne faglige kompetence på deres felter. Kulturbroen eksisterer uden offentlighed - ud over mediedækningen der har været af de enkelte arrangementer og af biennalen som sådan.
Bevillinger uden bindinger
De penge de enkelte bidragydere har afsat til Kulturbro 2000 er typisk helt uden bindinger - og typisk helt uden diskussion.
Folketingets finansudvalg har i år 2000 bevilliget 7,5 mio. kr til kulturbroen. Grundlaget for denne beslutning er:
Projektet omfatter et kulturelt samarbejde mellem Kulturministeriet, Københavns kommune, Malmö Stad og Regionsförbundet Skåne samt en række sponsorer i Øresundsregionen. Kulturministeriets samlede tilskud anslås til 12,5 mio. kr., hvoraf 7,5 mio. kr. falder i 2000 heraf 2,0 mio. kr. i januar kvartal. Puljen fordeles af bestyrelsen for Kulturbro 2000.
Det er ikke til at vide, om der var nogen diskussion i folketingets kulturudvalg eller i finansudvalget. Man kan gætte, at der nok ikke var lange diskussioner. Og der var i hvert fald ikke nogen offentlig debat forud.
Beslutninger i korridorer
Problemet med patchwork-økonomien er, at alle reelle beslutninger træffes ved møder og samtaler udenfor den demokratiske process. Hvis man i folketingets kulturudvalg havde rejst indsigelser, ville de første svar være, at uden dette tilskud vil også den svenske stat og de danske hovedstadskommuner falde fra.
Folketingets finansudvalg tager derfor ikke kun stilling til de 7,5 mio - men får kompetence til at bestemme over 30 mio til eller fra projektet. Med andre ord: I skal kun bevillige 7,5 mio - men I får 30 mio kultur for pengene.
Evalueringen af kulturbro foreslår endda, at man fremover skal udvide de offentlige pengestrømme med penge til erhvervs-, turist-, fritidsområdet eller inden for regionalpolitikken.
Det politisk betænkelige er, at alle beslutninger foregår udenom de folkevalgte. "Formlerne" for hvor meget de forskellige skal bidrage med er fundet gennem uformelle samtaler. Dette betyder, at kulturbroen eksisterer i et politisk tomrum. Ingen har ansvaret - eller også har alle kulturpolitikere i området hele ansvaret i fælleskab.
Spørgsmål uden politiske svar
Der er en lang række relevante politiske diskussioner, som ikke føres i noget demokratisk valgt forum:
Hvorfor fortsat en biennale? Biennale-tanken opstod ud fra en tro på at sponsorer ville støtte en biennale generelt. Men sponsorerne udeblev og fremover skal institutionerne selv skaffe sponsorerne.
Er en biennale det rigtige? Eller ville det gavne kulturlivet bedre, hvis man blot havde en stor Øresundskulturfond, der løbende kunne uddele penge til drømmeprojekter i regionen?
Skal det fortsat være drømmeprojekter eller skal man i højere grad gå efter projekter som kan trække mange mennesker?
Kulturbro 2000 er fokuseret på kunsten. Kan de bredere kulturinstitutioner, idræt, biblioteker og folkeoplysningen ikke spille nogen rolle i den kulturelle brobygning mellem landene?
Kulturbro 2000 retter sig mod kulturens kernebrugere. Det er sjældent at det offentlige finansierer kulturaktiviteter som ikke har et sigte om at demokratisere adgangen til kunsten. Er det en offentlig opgave at sikre mere til de som i forvejen får?
Enkelte af Kulturbro 2000 arrangementerne involverede begge sider af Øresund. Men de fleste projekter kunne have været gennemført uden fokus på Øresund - men naturligvis ikke uden pengene og den fælles markedsføring. Skal det græønseoverskridende fortsat kun bestå i publikums bevægelser?
De fleste arrangementer blev gennemført af enkeltinstitutioner indenfor disses sædvanlige rammer. Skal en biennale have hensigter om at skabe fælles forståelse og fælles samarbejder?
1/3 af det samlede budget blev brugt til fælles udgifter, sekretariat og markedsføring. Målt i forhold til kulturinstitutionernes sædvanlige økonomi er det en uforholdsmæssig stor del af pengene, som ikke anvendes til produktion og formidling af kunsten. Ville man få mere for de offentlige penge ved blot at øge driftsbevillingerne til de pågældende institutioner?
Hvilket politisk forum diskuterer spørgsmål som disse?
Der er ikke nogen grund til at anfægte den faglige og professionelle dømmekraft i bestyrelsen for Kulturbro 2000. Men bestyrelsens kompetence er faglig - ikke politisk. De nævnte diskussioner er politiske - ikke faglige. Der eksisterer bare ikke noget forum for denne kulturpolitiske debat - og da slet ikke nogen offentlig debat som bevæger sig ud over dagbladenes "I Byen"-tillæg.
Patchwork-økonomien forhindrer at nogen føler et politisk ansvar for kulturbroen - og et offentligt finansieret budget på over 50 mio kr.
